Blinkende lys, glimmer og glamour – gambling har en aura over sig, der får det til at synes som verdens mest lukrative og underholdende tidsfordriv. Andre ser det imidlertid som en genvej til hurtige penge, og illegale spilleklubber dukker op overalt i større byers underverden.
Vi har kigget nærmere på en række af de største undergrundsklubber; hvordan de opstod, og hvilke følger de fik for de involverede.
SEOULS SPILLEKLUBBER
Spillelovgivningen i Sydkorea er temmelig usædvanlig set i forhold til resten af verden. I princippet er alle former for gambling – inklusive casinoer, sportsbetting og lotterier – forbudt, og alle der forsøger at tjene penge på det, risikerer at blive retsforfulgt. Som et bizart tvist er gambling imidlertid tilladt i det forladte minedistrikt Gangwon. Gangwon ligger langt fra alting, så området er ikke overraskende ganske stille. Der er casinoer i alle større sydkoreanske byer, men de er udelukkende åbne for turister, og det har skabt grobund for illegalt undergrundsspil. Gangwon ligger næsten 250 km fra Seoul, så det er alligevel noget af en tur for et hurtigt spil Blackjack.
I maj 2016 annoncerede politiet i Seoul, at de havde optrevlet den største illegale gamblingring i byen nogensinde. Hele operationen var baseret på politimæssigt undercoverarbejde, der havde strakt sig over fem år, inden fælden klappede.
Politibetjente havde infiltreret gamblingringen helt tilbage fra 2011 og efterhånden arbejdet sig helt ind i inderkredsen. Undercoverbetjentene have opretholdt facaden ved at arbejde ud fra et helt almindeligt forretningskontor, komplet med både receptionister og medarbejdere. For at gøre det svært for lovens lange arm sørgede gamblingringen for, at spilleklubberne skiftede fysisk placering adskillige gange om året. De havde ingen idé om, at de allerede var under overvågning indefra.
Spilleklubbernes overskud steg efterhånden til vanvittige summer. Den spillering, der blev afsløret i 2016, sad angiveligt på 70 % af markedet for illegal gambling i Seoul, og i de bedste år omsatte ringen for omkring 12 mio. $ om dagen på spil og væddemål. Overskuddet siden 2011 var angiveligt på 25 mio. $. Spilleringen gik ikke efter storspillerne. Deres klientel var i stedet helt almindelige mennesker, der spillede for små beløb ad gangen. For at nå et overskud på 5 mio. $ om året skulle der altså en hel del spillere igennem spilleklubben på daglig basis – det var en astronomisk forretning. Spilleringen tog sig godt af sine kunder. Det var ikke unormalt, at ringen betalte taxien hjem for spillere, der havde tabt alle deres penge. Selv kriminelle kan vise barmhjertighed.
Politiets aktion afslørede de to øverste ledere i spilleringen – Yoon, en 39-årig mand, der stod for organiseringen, og hans assistent Ahn, der var ansvarlig for ringens økonomi. Samlet arresterede politiet syv personer, mens andre 70 involverede blev sigtet for at overtræde spilleloven.
ROSENTHALS SKUMLE SPORTSFIDUSER
Fra de tidlige 1950'ere til sin død i 2008 var Frank Rosenthal et af de største og mest berygtede navne inden for sportsbetting og gambling. Rosenthal indgik i forskellige kriminelle grupperinger og skumle foretagender fra han var helt ung – alt fra aftalte resultater i basketballkampe til illegale casinoer i Las Vegas havde hans interesse.
Officielt fungerede han som en form for oddssætter – såkaldt "handicapper" – i sportsbettingbranchen, men Franks smag for lyssky gerninger blev for alvor vakt på Wrigley Field, hjemmebane for baseballholdet Chicago Cubs. Frank var stor fan af Cubs og gik ikke af vejen for at skippe arbejdet for at se en kamp – der gik imidlertid ikke længe, før han blev involveret i mafiaens forretninger. Han blev en del af et spillesyndikat, der snød spilleglade tilskuere ved at fikse kampene.
Da Frank nærmede sig voksenalderen, kom han med i Chicago Outfit, en gruppe lokale italiensk-amerikanske ballademagere. Franks fokus på bookmaking sendte ham hurtigt til tops i den største illegale spillering i landet. Hans rolle var at bestikke spillere til at gøre alt fra at strike ud, misse et skud eller slå bolden ud til en markspiller med vilje – ofte i de helt store nationale kampe. Pengene kom fra Cicero Home Improvement, en af mafiaens virksomheder.
Frank blev efterhånden så berygtet, at myndighederne fattede interesse for ham, og han blev nødt til at flygte ud af Illinois, da sigtelser for sportsbestikkelse begyndte at dukke op. En ny begyndelse i Miami betød, at sagerne mod ham forsvandt, men det stoppede imidlertid ikke hans kriminelle løbebane. Frank drev stadig sit spillesyndikat fra sin nye base i Florida, og han var nu kendt over hele landet.
I sidste ende blev han imidlertid stævnet til at møde op og forklare sine handlinger foran underudvalget for Gambling and Organized Crime. I klassisk mafiastil nægtede han imidlertid at samarbejde med myndighederne og påberåbte sig den 5. amendment til USA's forfatning (ingen borger kan tvinges til at vidne mod sig selv i en retssag) 37 gange i løbet i processen, så der i sidste ende ikke blev rejst sigtelse mod ham overhovedet. Han var så uvillig til at bidrage til sagen, at han ikke engang ville bekræfte, om han var venstrehåndet – og det var selvom, han blev kaldt "Lefty". Han blev arresteret igen og igen for forskellige forseelser, men der kom aldrig noget ud af det – bortset fra en enkelt gang, hvor han erklærede no-contest til anklagen om at have bestukket en basketballspiller fra New York University til at misse skud med vilje. Han var så eftersøgt af myndighederne, at FBI havde en mappe på over 300 sider om ham.
Da Rosenthal flyttede til Vegas, var han et enormt navn inden for gambling, og nu gik han efter casinoerne. Det skete naturligvis heller ikke på legal vis – og snart ejede han fire af de største casinoer på the Strip uden nogen form for papirarbejde. Da han forsøgte at opnå den relevante dokumentation, blev han afvist på grund af sine forbindelser til mafiaen.
Det er ikke helt forkert at sige, at Frank var involveret i den mørkere side ved gambling, men selv et drabsforsøg (en bombe eksploderede efter at være placeret i hans bil) fik ham ikke til at holde op.
DEN RUSSISKE REVOLUTION
Gambling blev introduceret i Rusland efter Sovjetunionens fald og skabte hurtigt enorme overskud og en fremgangsrig branche – markedsværdien blev anslået til omkring 6 mia. $, inden gambling blev forbudt. Spilleafhængighed var blevet et stort problem, og premierminister Vladimir Putin var nødt til at gøre noget. Forbuddet virkede til en vis grad, men på andre områder blev det værre.
I juli 2009 tog Rusland mod folkets vilje en dristig beslutning om at forbyde alle former for gambling inden for landets grænser. Regeringen efterlod fire områder, hvor det stadig var tilladt at spille, men som i Sydkorea lå de alle langt ude på landet. Mange casinoer og spillehaller fortsatte driften, efter loven trådte i kraft – korruptionen var på et helt andet niveau end i Korea.
Ifølge visse kilder stod politiet ofte i ledtog med spilleklubberne og fik udbetalt store beløb fra ejerne for ikke at lukke dem ned. En kilde fortalte til BBC:
Lukningerne foregik ikke bare via en seddel på døren og en venlig besked til spillerne om at forlade området. Russisk politi stormede spillestederne med automatvåben og udstyr nok til at sprænge det hele i luften. Bolderov beskrev også, hvordan kampen mod gambling blev besværliggjort af korrupte myndighedspersoner, der lod kriminelle slippe af sted med deres lyssky aktiviteter.
GAMBLIN' USA – 2016
Da forretningen gik bedst, betalte syndikatet ifølge rapporterne deres team i San Jose, Costa Rica op mod 200 000 $ om måneden bare for at vedligeholde deres websites og holde de store beløb skjult for de amerikanske myndigheder.
Det anslås, at der i løbet af NFL-sæsonen i 2015 blev spillet for 927 mio. $ igennem den illegale spillering – det er 3,6 mio. $ for hver eneste kamp sæsonen igennem! Mændene blev også sigtet for at tilbyde spil som Blackjack og poker på deres website.
Der er endnu ikke faldet dom i sagen, og der forventes også stadig flere anholdelser.
