Spillere, der bruger fordelagtige strategier i casino-spil, elsker at tilbringe tid ved bordene. De tjener pengene langsomt ind, hånd for hånd, ved at bruge smarte strategier, der giver dem en fordel i spil som blackjack, three card poker og endda også spilleautomater. Desværre - og forståeligt nok - deler casinoejerne ikke deres entusiasme. Fordelsspillere benytter en anderledes blackjack strategi og gradbøjer blackjack regler end hvad casinoer kan acceptere.
 

Ja, faktisk ønsker casinoejerne ikke at have fordelsspillere på deres casinoer, og de går efter at få dem ud hurtigst muligt. Metoderne til at få dem fjernet spænder fra milde "backoffs”, hvor en spiller får beskeden: "Din indsats er for høj; du kan spille alle andre spil i casinoet, men du kan ikke spille blackjack" – til den såkaldte 86ing: “Kommer du tilbage, selv for blot at få en sodavand, tilkalder vi sikkerhedsvagterne.”

 

Korttælling

I mine år som seriøs korttæller har jeg oplevet min del af backoffs og lært at forstå, hvorfor spillere, der opererer på denne måde, går så langt for at undgå sådanne hændelser.
 

For at skjule min tilstedeværelse nød jeg at tage til Las Vegas en fredag aften, få et par timers søvn og så tage på casino med en cigar i hånden og en attitude som en fuld, festende person på vej ind i den sene nat eller tidlige morgen.
I virkeligheden var jeg udhvilet og forsøgte at lade som om, jeg havde været oppe hele natten. Pit-bosserne var som regel glade for at se en spiller i den tilstand, og jeg regnede med, at det ofte gav mig lidt ekstra tid.
 

blackjack etikette

Men det var faktisk ret mildt sammenlignet med de tricks, som andre brugte. En af mine yndlingshistorier om en FS (fordelsspiller) i forklædning stammer fra John Chang. Han var et af de oprindelige medlemmer af MIT’s berømte blackjack-hold, som inspirerede Kevin Spaceys karakter i filmen 21. Men han behøvede ikke at blive Hollywood-berømt for at blive berygtet på casinoerne.
Chang brugte mange tricks – som at lade som om han var den velhavende nevø af en kinesisk computermogul – men den mest utrolige hændelse opstod, da presset blev så stort, at han var nødt til at træffe nogle desperate beslutninger.
 

På et tidspunkt indså han, at det bedste valg ville være at klæde sig ud som kvinde for at kunne spille uden at blive smidt ud fra blackjackbordet.
"Cross-dressing virkede på Bahamas og i Illinois," fortalte Chang mig, da jeg interviewede ham for det nu nedlagte magasin Men’s Vogue. Han indrømmede, at hans babyface hjalp ham med at gennemføre bedraget, men tilføjede, at han blev afsløret på et casino

"På Taj Mahal i Atlantic City kiggede de på mine hænder. En asiatisk vært kom hen og hviskede i mit øre: 'Vi ved, hvem du er.'"
Da Chang rejste sig for at gå, sagde en vagt: "Smid perlerne, Esmerelda."
”Jeg måtte løbe rundt i casinoet i høje hæle og sikre mig, at de ikke fulgte efter mig”, sluttede Chang af med at fortælle. 

 

Vidunderet i kørestol

En anden blackjack-spiller, der var kendt som Wheelchair, kunne ikke jagtes rundt i casinoet, fordi han gav udtryk for at være ude af stand til at gå.
 

Selvom han var helt mobil, sad manden i en kørestol og kørte hen til blackjackbordene, hvor han placerede sig i øjenhøjde med bordets kant. Denne position gav ham den perfekte vinkel til at se de skjulte kort – altså at kunne se de nederste kort, som de klodsede dealere nogle gange kom til at vise.
 

Fordi han så ud til ikke at kunne gå og samtidig var hjulpet af det faktum, at casinoer ikke ønsker at fornærme en handicappet person, kunne han opnå en dobbelt fordel: Han havde en perfekt position til at se de skjulte kort og en ‘situation’, der gjorde det svært for casinoerne at smide ham ud - de kunne simpelthen ikke nænne det.

blackjack kortspil

Tab som et hold, vind som et hold

Jeg kender en kvinde, som spillede på et af de mest berygtede blackjack-hold i begyndelsen af 2000'erne, og hun brugte sit unge udseende, en lille rygsæk og sin slanke krop til at ligne en psykedelisk rave-deltager, der gamblede sin velhavende fars penge væk.
 

Et andet hold, der tog casinoforklædninger til et nyt niveau, var blackjack-holdet Church Team, der blev kendt for deres imponerende udklædninger. En spiller havde alt fra en udklædning som en indisk forretningsmand (komplet med turban og jakkesæt) til en rapper-gangster og en goth med makeup.
 

En anden spiller på holdet brugte en hurtig ændring af sit udseende for at forlænge sin spilletid. På én nat så han lidt slidt og sølle ud med et usoigneret skæg og en adfærd, der passede til hans udseende. Men efter at være blevet smidt ud af hvert casino i Tunica, Mississippi, barberede han skægget af, tog et jakkesæt på og vendte tilbage som en helt ny person. Det virkede!
 

James Grosjean, en af de mest opfindsomme spillere, havde et kostume, der hurtigt forvandlede ham fra en computernørd til en vild biker – komplet med en tatovering på armen. Kelly Sun, som vandt stort på baccarat-spil, var kendt for at hyre professionelle makeup-artister til at ændre sit udseende.
 

Men nogle gange er det ikke nødvendigt med så komplicerede forklædninger, hvis man har de rigtige færdigheder. Jeg hørte om en skarp blackjack-spiller, der satte sig tæt på et bord, han havde udset, læste avisen og drak kaffe. Han lignede en afslappet spiller, der bare ville følge med i nyhederne.
 

Men i virkeligheden tællede han kort på afstand og kiggede diskret op fra hjørnet af avisen. Så snart tællingen vendte sig til hans fordel, foldede han avisen sammen, forlod kaffen og købte sig ind i blackjackspillet – han spillede kun, når han vidste, at han havde en fordel.

 

Udspekulerede kostumer

Da jeg interviewede John Chang for Men’s Vogue, var magasinet ivrig efter at fotografere ham til artiklen. Jeg regnede med, at han ville blive fotograferet i en skygge, men han havde en idé, som senere viste sig at være smart.
 

Chang bad magasinet om at give ham falsk ansigtshår – en fu manchu, en van dyke og et dramatisk overskæg – som han kunne beholde efter brug for at skjule sin identitet på billederne.
 

Redaktørerne gik med til det, og han fik sin behårede camouflage, som uden tvivl hjalp med at narre casinocheferne. Snedige spillere finder altid en vej til at vinde i casinospil

888casino's eksperter har flere års erfaringer inden for samtlige områder inden for casinoverden. Poker, blackjack, roulette, spillemaskiner - you name it. Vi kommer vidt omkring og beskriver forskellige perspektiver inden for alverdens casinospil. Vi kommer med dybegående strategier, analyser og råd til, hvordan du kan gribe de forskellige casinospil an.

Vi ønsker at forbedre din spiloplevelse - god fornøjelse