Gambling og casinoer har været en del af filmindustrien stort set lige så længe, som mediet har eksisteret. Spillemiljøets naturlige drama og spænding er let at overføre til det store lærred, og filmproducenterne har med stor ihærdighed forsøgt at udnytte potentialet, selvom det har vist sig, at det ikke altid fungerer for seerne til sidst. 

Graph

 

Nedenfor finder du seks casino-/gamblingbaserede film, der opnåede blandede resultater både økonomisk og ved modtagelsen i spillermiljøet. Fra latterlige pokershowdowns til kup i millionklassen; det har ikke skortet på interessante gamblingscener i filmverdenen. Hvem ramte så plet, og hvem gik galt i byen? Vi tager et kig. 

Casino Royale


Casino royale
 
Udgivet: 14. november 2006 
Produktionspris: 150 mio. $
Indtjening: 599 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 95 %
IMDB Score: 8/10 

Daniel Craigs første optræden som den berømte britiske spion anses stadig for at være den bedste af hans fire præstationer som Bond. Casino Royale gav Bond-genren et helt nyt udtryk med mindre fokus på gadgets og overdrevne skurke og mere fokus på hård action og spionage. En betragtelig del af film foregår ved et highstakes pokerspil på Casino Royale, hvor Bond og hovedskurken Le Chiffre duellerer på både intelligens og kort om millioner af dollars. 

Det gode: Bond giver den sexede MI6-revisor Vesper Lynd en god forklaring på, hvorfor det er vigtigt at genkende tells i poker og spille mod personen, ikke hånden. Handlingen ved bordet er lækkert filmet, og Craig leverer en troværdig fremstilling af Bond som en stærk kortspiller, der ikke viser mange følelser. 
 
Det dårlige: Desværre falder det hele fra hinanden, da det i de to vigtige showdowns viser sig, at både Bond og Le Chiffre sidder med monsterhænder, der er umulige ikke at gå allin med, så enhver form for bluff og pokerstrategi bliver fuldstændig irrelevant. Desuden viser skurken sig at have et fysisk tell, der er så åbenlyst, at han er nødt til at skjule det med sin hånd, hvilket er en voldsom overdramatisering af den rolle, fysiske tells spiller i et pokerspil. 
 
Vidste du: Den berømte instruktør Quentin Tarantino viste interesse for at instruere Casino Royale og hævdede, at han i samarbejde med Ian Flemings (skaberen af James Bond) familie ville have lavet en markant anderledes film end den, der endte med at blive udgivet. Tarantinos Casino Royale skulle have haft tidligere Bond-skuespiller Pierce Brosnan i hovedrollen, have været filmet i sort/hvid og have foregået i 1950'erne. Produceren havde i første omgang udset sig Angelina Jolie til den kvindelige hovedrolle, men hun svarede, at hun hellere ville spille rollen som kvindelig Bond og ikke bare ville være "eye candy". 
 
Endelig dom: Fantastisk film, men stereotypiske monsterpokerhænder forhindrer, at pokerscenerne kan tages seriøst.

Rounders 



Rounders

Udgivet: 11. september 1998 
Produktionspris: 12 mio. $
Indtjening: 22,9 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 65 %
IMDB Score: 7,4/10

Rounders er en kultklassiker inden for poker, hvori der tales om World Series of Poker og spillere som Doyle Brunson og Johnny Chan, flere år før de blev populære pga. pokerboomet. Historien handler om den unge jurastuderende Mike (spillet af Matt Damon), der finansierer studierne ved at spille poker. Rounders forsøger ikke at portrættere figuren som en stor helt, der kan udføre fantastiske bedrifter, men fokuserer i stedet på karakterens udvikling, mens han prøver at hjælpe sin ven ud af en gæld og opbygge sin egen bankrulle til et skud efter WSOP. 

Det gode: Rounders er blevet udråbt til den bedste pokerfilm nogensinde – bl.a. af den professionelle kortspiller Vanessa Rousso – og har haft stor indflydelse på adskillige andre korthajers liv, heriblandt Dutch Boyd, Gavin Griffin og Hevad Khan. De fleste pokerscener holder sig inden for det realistiske (ingen får f.eks. royal flush), og der benyttes på diskret vis en hel del pokerlingo, som nok kun de færreste seere kunne gennemskue, da filmen blev udgivet. Rounders illustrerer også fint de mange forskellige kortspil, grindere var nødt til at mestre; på små kortklubber, i restauranter, i private boliger og på eksklusive etablissementer. 

Det dårlige: Desværre indeholder Rounders et par pokerblundere, der afholder den fra at komme helt op at ringe. Præcis som i Casino Royale har skurken i Rounders, den russiske kortklubejer KGB (spillet af John Malkovich), et latterligt fysisk tell.  KGB's tell er baseret på, hvordan han håndterer sine Oreos, når han overvejer en vigtig pokerbeslutning; noget der ville være åbenlyst for enhver erfaren pokerspiller, hvis det skete i virkeligheden. Det devaluerer bare de reelle pokerevner hos de involverede karakterer. Derudover er der en scene tidligt i filmen, hvor Mike gætter samtlige spilleres hænder ved et privat cash game for at imponere dem. Der er dygtighed, og så er der telepati. Mikes bedrift nærmer sig superevner. 

Vidste du: Stjernen i Rounders, Matt Damon, købte sig ind i Main Event ved WSOP i 1998 for 10 000 $ og blev slået ud på fjerdedagen, da han med to konger på hånden løb ind i legendariske Doyle Brunsons to esser. Doyle Brusons pokerbog "Super System" vises i åbningsscenen af Rounders.  

Endelig dom: Stadig min personlige yndlingsgamblingfilm, men den mister lidt af charmen, når Mike i visse tilfælde viser sig at have nærmest overnaturlige kortevner, mens han i andre forekommer både påvirkelig og normal.  

Casino



Casino

Udgivet: 22. november 1995
Produktionspris: 40-50 mio. $
Indtjening: 116 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 80 %
IMDB Score: 8,2/10

Længe betragtet som den gyldne standard inden for casinofilm, selvom den egentlig ikke viser ret meget reel gambling. Billedet af, hvad der skete i spillebranchens kulisser i mafia-æraen, springer imidlertid nærmest ud af skærmen. Casino er instrueret af Martin Scorsese med Robert De Niro i rollen som casinobossen Sam "Ace" Rothstein og indeholder bunkevis af voldsscener, men hvis du kan se ud over det, er der masser af spændende indtryk fra casinobranchens bagside. 

Det gode: Casino sørger virkelig for at vise publikum, hvad der kræves for at køre et gigantisk multimillionforetagende og beskriver alt fra sportsbooks over spilleautomater til indsatsfordeling, odds, underholdning og meget mere. Filmen dækker samtidig en lang række kontroversielle emner inden for gambling, så vi både kommer ind på snyd og den massive afstraffelse, der i sin tid ramte dem, der forsøgte at omgå reglerne.

Det dårlige: Heldigvis overskrider klassikeren ikke nogen utroværdighedslinjer i sin illustration af gambling, og den er derfor nok en af de mest realistiske film om spil, der nogensinde er lavet. Alt fra, hvordan der blev stukket penge i egen lomme, til, hvor brutalt folk blev fjernet fra jordens overflade for at undgå retsforfølgelse, er blevet bekræftet af historikere som realistisk. Vi er dog nødt til at trække et enkelt point fra, fordi hovedrollen bliver kaldt "Ace". 

Vidste du: Casinoet i filmen, The Tangiers, er ren fiktion og opfundet specifikt til filmen. Mange af historiens elementer stammer imidlertid fra virkelighedens Stardust Casino, der var et af de mest berømte tidlige casinoer i Las Vegas. Indendørsoptagelserne blev filmet på casinoet Riviera mellem kl. et og fire om morgenen for ikke at forstyrre de rigtige gæster. En af mafiaens lejemordere var – efter at have udstået sin fængselsstraf – tilknyttet filmen som konsulent, så instruktøren havde adgang til direkte oplysninger om, hvordan de såkaldte professionelle "hits" var foregået i virkeligheden. 

Endelig dom: Vi går allin på Casino. Det er en klassisk gangsterfilm, der på fantastisk vis viser casinoindustrien som både stærkt fascinerende og ualmindelig farlig. 

Ocean’s 11



Oceans 11

Udgivet: 7. december 2011
Produktionspris: 85 mio. $
Indtjening: 450 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 82 %
IMDB Score: 7,8/10

Genindspilningen af den oprindelige Ocean's 11, hvor the Rat Pack (Sinatra, Martin, Davis etc.) var i fokus, byder på en stjernebesat rolleliste med bl.a. George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Julia Roberts, Don Cheadle og Andy Garcia. Ocean's 11 er en overordentlig overdreven kupfilm, der aldrig rigtig får taget sig selv seriøst, og det gør det faktisk en smule lettere at acceptere de latterlige oplevelser, teamet kommer ud for, da de prøver at røve boksen på Bellagio Hotel på samme aften, som der afvikles en større boksekamp. 

Det gode: Cool-faktoren er uden for kategori, og alt ved Ocean's 11 er sjovt. Indendørsoptagelserne af Bellagio viser et realistisk billede af, hvordan et casino fungerer (inklusive casinobossen Terry Benedicts (spillet af Andy Garcia) professionelle opførsel). Derudover virker scenerne, der viser dagligdagen på et af verdens største casinoer, ganske realistiske. 

Det dårlige: Som forventet er der intet realistisk i filmen, når det gælder selve kuppet. Casinosikkerheden i Las Vegas er legendarisk, og at lykkes med et kup som dette kræver, at så mange forskellige ting går op i en højere enhed, at det på ingen måde kan lade sig gøre. Vores "helte" er simpelthen afhængige af, at alt for meget går deres vej undervejs, og det gælder også i situationer, de på ingen måde kunne have planlagt på forhånd. Bare en lille smule manglende held kunne have afsporet hele planen. 

Vidste du: En stor del af rollerne blev oprindeligt tilbudt til andre skuespillere. Bruce Willis var tiltænkt rollen som Danny Ocean (spillet af George Clooney). Rollen som Linus (spillet af Matt Damon) blev skrevet til Mark Wahlberg, og de to brødre Virgil og Turk skulle oprindeligt have være spillet af brødrene Luke og Owen Wilson, indtil de forlod projektet for at være med i filmen The Royal Tenenbaums. Sandra Bullock indtager hovedrollen i en efterfølger til Ocean's 11, hvor alle kupdeltagere er kvinder. 

Endelig dom: Ocean's 11 er god underholdning, men det er på ingen måde realistisk, at et større casino i Las Vegas skulle kunne blive offer for et episk kup i den størrelse. Sjov, men urealistisk i en grad, der kun overgås af dens egne efterfølgere i serien.

21

21

 

Blackjack

Udgivet: 28. marts 2008
Produktionspris: 35 mio. $
Indtjening: 157 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 36 %
IMDB Score: 6,8/10

Baseret på bogen "Bringing Down the House", der fortæller den autentiske historie om Jeff Ma og hans korttællende MIT-kammerater. 21 har de samme fordele som alle andre film, der kan låne fra virkelige begivenheder. Størsteparten af filmen holder sig tæt – omend Hollywood-poleret – på virkelighedens version af historien, som den er gengivet i bogen. Vi følger en gruppe matematisk begavede collegestuderende, der bruger deres evner til at tælle kort, så de kan forskyde oddsene i Blackjack til deres egen fordel på en række forskellige casinoer. 

Det gode: 21 forklarer konceptet ved korttælling på fortrinlig vis og benytter den eviggyldige "perfekte strategi" til Blackjack, der grundlæggende går ud på at vide, hvornår det er korrekt at trække, stå, splitte, doble osv. i enhver Blackjack-situation og på den måde reducere husets fordel. Filmen illustrerer også korrekt, at når den perfekte strategi kombineres med gode korttællingsevner, er spilleren faktisk i stand til at forskyde oddsene til egen fordel. Det er den eneste kendte metode, der kan give en fordel mod huset på traditionelle casinoer. 

Det dårlige: På trods af sin nøjagtige beskrivelse af udfordringerne ved korttælling og gambling blev 21 voldsomt kritiseret for at fokusere for meget på dramaet mellem personerne og for lidt på selve Blackjack-spillet. Blackjack havde brug for sin egen version af "Rounders", men 21 havde ikke tilstrækkelig gennemslagskraft til at udfylde tomrummet. 

Vidste du: Filmen fik negativ kritik, fordi størsteparten af rollerne var besat af hvide skuespillere, selvom næsten alle medlemmer af det originale MIT Blackjack Team var af asiatisk herkomst. Derudover var der en lang række casinoer, der ikke ønskede at medvirke til produktionen af filmen, fordi de frygtede, at den ville give det almene publikum indsigt i grundlæggende korttælling og inspirere en ny generation af korttællere. 

Endelig dom: Korttælling i Blackjack har ikke samme tag i filmpublikummet som poker, så 21 får kredit for at forsøge noget nyt. Det manglende fokus på selve Blackjack-spillet trækker dog ned, så den ikke kommer helt op blandt de allerstørste gamblingfilm. 

Maverick



Maverick

Udgivet: 20. maj 1994
Produktionspris: 75 mio. $
Indtjening: 183 mio. $
Rotten Tomatoes Score: 67 %
IMDB Score: 7/10
 
I genindspilningen af tv-serien med samme navn følger vi Mel Gibson som en kortspillende plattenslager, der forsøger at skrabe penge sammen til at deltage i et highstakes pokerspil. Maverick byder på en håndfuld interessante og underholdende kortscener og henter endda den oprindelige Maverick fra tv-serien, James Garner, ind i rollen som Gibsons far. 
 
Det gode: Mavericks bedste side set med gamblingbriller er illustrationen af, hvordan livet sandsynligvis har været for en omrejsende korthaj i det 19. århundrede, hvor brugen af kløgt, snyd, hurtig tankegang og i yderste tilfælde en revolver var nødvendig for at overleve. Mel Gibson gør en god figur som den charmerende kortspiller og efterlader et sympatisk indtryk af Maverick på det store lærred, hvor gambling for en gangs skyld træder ud af den halvskumle skygge, det ellers ofte portrætteres i.
 
Det dårlige: Desværre overgår Maverick dem alle, når det kommer til latterlige pokershowdowns. I den afgørende hånd i det endelige highstakesspil har de tre tilbageværende spillere hhv. fire ens, straight flush og royal flush. Det var selvfølgelig draw poker og ikke Hold’em (så der blev ikke spillet med fælleskort), men det havde været en anelse mere realistisk, hvis den sidste scene havde fået en mere dramatisk afslutning (a la The Cincinnati Kid) i stedet for den tegnefilmsrække af utroværdige hænder. 
 
Vidste du: Et buyin på 25 000 $ i det 19. århundrede som i filmens afgørende turnering ville svare til over 600 000 $ i nutidspenge. 

Når alt kommer til alt, ser det altså ud til, at der endnu ikke har været nogen film, der har fanget virkelighedens liv som kortspiller eller casinooperatør helt perfekt. Forhåbentlig får vi en dag glæde af nogle velproducerede dokumentarfilm, der behandler emnet. Indtil da fortsætter vi med at nyde Hollywoods gamblingfilm for det, de er; dramatiserede udgaver af virkelighedens verden.