Den ultimative guide til roulette – Kapitel 5 - Personlige og alternative roulette systemer

PERSONLIGE OG ALTERNATIVE ROULETTE SYSTEMER

ROULETTESTRATEGIER OG FLERE ROULETTESTRATEGIER

Alle roulette spillere har deres helt egen måde at spille på. Nogle anvender de klassiske strategier, andre bruger mere moderne systemer, nogle bruger en kombination af systemer og andre bruger alternative strategier de selv har fundet på. Der er dem der kun satser på de indre væddemål, der er dem der holder sig til de ydre væddemål og så er der selvfølgelig dem der spiller på begge. Spillerne kan ikke blive enige om en enkelt metode. Sådan er den menneskelige natur. Vi mennesker har svært ved at blive enige om noget som helst. Det bliver nok aldrig anderledes.

Fødselsdage, bryllupsdage, temperaturer, lykketal (såsom James Bonds påståede lykketal 17) er alle blevet afprøvet for at slå roulette. Alle de forskellige metoder har slået fejl, men stadig har spillerne følt sig nødsaget til at holde fast i en eller anden form for metode.

Det bringer mig frem til:

I roulette er der dem, som kun satser på de indre væddemål, dem der holder sig til de ydre væddemål og så selvfølgelig dem der spiller på begge

 

Separator

Kan man som roulette spiller virkelig forbedre sine chancer for at vinde ved hjælp af synske eller andre overnaturlige kræfter?

 

ALTERNATIVE ROULETTE STRATEGIER

Kan man virkeligt forudse fremtiden? Kan en roulettespiller virkelig forbedre sine chancer for at vinde ved hjælp af synske eller andre overnaturlige kræfter?

Det er der mange der tror, og de har sågar givet navne til fænomenet.

Separator

TO TYPER AF FORSYN ELLER MAVEFORNEMMELSE

AUTOMATISK SKRIVNING:

Ting der er skrevet med intuitivt, kan måske forudsige noget om fremtiden. Før du begynder at spille, så sæt dig stille i et rum, kald på universets kraft eller ånderne og bed dem hjælpe dig med at skrive tallene ned. De fører så din hånd hen over papiret og giver dig de ”rigtige” tal. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

BILOKATION:

Evnen til at være to steder på en gang i tid og rum. Du er lige her, men du spiller også roulette et eller andet sted ude i fremtiden. Du kan se hvilke tal der kommer ud på hjulet, højst sandsynligt ved at se på scoretavlen. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

GUDDOMMELIG INSPIRATION:

Her anvendes ofte hjælpemidler som en pind, der mest af alt minder om et stort ønskeben (hvis du bruger ønskebenet fra en kylling, så husk at gøre det rent først), til at finde det man ønsker. Man kan for eksempel gøre det på det samme layout som roulettebordet har. Derefter skriver du de tal ned som pinden peger på og spiller herefter på tallene på casinoet. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

KLARSYN:

Ville vi ikke alle gerne vide hvad der sker i fremtiden? Det er sådan klarsyn mange medier påstår de er i besiddelse af. Det kendes også som prekognition eller forudanelse. Bare tag et kig ind i fremtiden swami... Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

MEDIE:

Nu kan du endelig få alt om vide om fremtiden af tante Jytte, der engang var den vildeste roulettespiller. Ved hjælp af et medie kan du få kontakt til de døde, der kan fortælle dig alt om fremtiden. ”Jeg ser døde (roulette) mennesker, siger pigen i filmen The Sixth Sense. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

MULTILOKATION:

Evnen til at være mange steder på en gang i tid og rum. Glem alt om bilokation. Hvorfor skulle man ikke være tilstede ved en masse rouletteborde på en og samme tid, så man kan sende et helt hold af casinospillere ind for at sprænge banken. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

Separator

ENDNU FLERE ALTERNATIVE ROULETTE STRATEGIER

Du behøver ikke kun at være i stand til at se ind i fremtiden Hvad synes du for eksempel om at være i stand til at påvirke kuglen til at lande på et bestemt tal? Psychokinese (også kendt som telekinese) er evnen til at manipulere fysiske objekter med tankens kraft.

Bare tag fat om roulettekuglen med din bevidsthed og få den til at falde ned i det hul du ønsker. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

PSYKOMETRI:

Hvorfor taler man ikke bare med hjulet? Det kunne jo være man kunne blive venner. Det er rigtigt. Du placerer bare dine hænder så tæt på roulettehjulet som du kan og spørger venligt: ”Hvilket tal har du tænkt dig at vælge?” Hvis hjulet svarer dig, kan du tjene en formue! Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør.

Kan man tale med de afdøde og få informationer der gør at man kan vinde på casinoet? Det tror nogen. Læs mere om alternative casino-systemer her

 

FORUDSIG FREMTIDEN:

Har du en lykkeblyant? Eller et heldigt ur?  Bare rør ved en af disse ting og få dem til at give dig et blik ind i hvad der sker i fremtiden. Det har vist sig at virke, undtagen når det ikke gør. 

Separator

SUMMA SUMMARUM

Alle de ovenstående strategier virker cirka lige så godt som alle de andre systemer vi allerede har gennemgået i denne guide. Det vil altså sige, at de på ingen måde reducerer husets fordel på henholdsvis 2,70 % og 5,26 %. Det havde jeg faktisk forudset, før jeg begyndte at skrive dette afsnit. Det er jeg sikker på du også gjorde.

Separator

VIGTIGE POINTER

  • Der findes et utal af ”alternative” spillesystemer, men alle af dem fejler overfor husets fordel. Hvis man bare vil have det sjovt, så kan man da sagtens afprøve nogen af dem.

  • De alternative roulette-systemer er lige netop kun psykiske fænomener, der ikke har så meget at gøre med den virkelige verden. Ingen af dem har vist sig at være vejen til et vindende spil.

Separator

Hvor meget ved du om synske eller alternativeroulette systemer? Test dig selv og din viden og alternative roulette systemer

QUIZ

1. Er det nogensinde bevist, at alternative systemer har virket på roulette eller på nogen andre casino spil?
2. Hvad hedder det hvis du er i stand til at være på to steder i tid og rum samtidigt?
3. Hvad vil det sige at være synsk?
4. Hvad er et medie?
5. Hvordan forudsiger man fremtiden ved hjælp af en lykkemønt?
6. Hvad er forudanelse?
7. Hvad er guddommelig inspiration?
8. Hvad hedder det når man kan kontrollere kuglen på roulettehjulet udelukkende ved hjælp af tankens kraft?
9. Hvad hedder det, når man på mystisk vis kan kommunikere med hjulet?
10. Hvad er automatisk skrivning?

SVAR

1. Nej, det er aldrig nogensinde bevist at alternative systemer kan ændre ved spillet, også selv om mange spillere tror anderledes.

2. Bilokation.

3. Synskhed kaldes også for clairvoyance. Det er evnen til at se ind i fremtiden.

4. Et medie er en person, der kan tale med de afdøde. Problemet er bare at de fleste afdøde nok mangler fornemmelsen for tid og slet ikke interesserer sig for roulette.

5. Hvis du tror du har den slags evner, så ville jeg kalde dig skør...

6. Forudanelse er en anelse om fremtiden.

7. Det kaldes for guddommelig inspiration, når man anvender et bestemt objekt, såsom et ønskeben, til at få viden om ting eller begivenheder.

8. Det kaldes for psykokinese eller telekinese når man forsøger at manipulere fysiske objekter med tankens kraft.

9. Psykometri.

10. Det kaldes for automatisk skrivning, når man lader ånder styre den kuglepen man sidder med i hånden.

Separator

Frank Scoblete voksede op i Bay Ridge, Brooklyn, USA. I 60’erne fik han en uddannelse. I 70’erne var han redaktør, forfatter og udgiver. I 80’erne var han på teatret og i 90’erne og 00’erne var han på casino...

Derudover har han undervist i engelsk i 33 år. Han har skrevet 35 bøger. Hans seneste bøger blev udgivet af Triumph Book, der er en del af forlaget Random House. Han bor på Long Island i staten New York. Frank har skrevet den Ultimative Guide til Roulette og er en velkendt ekspert inden for casino-verdenen.