PROBLEMET MED INDSATSSTRATEGIER I ROULETTE
(Thomas: ”Jeg har afprøvet ethvert system, jeg kan komme i tanke om. Jeg har købt så mange af dem, at mit hoved snurrer bare ved at tænke på det. Nogle gange vinder man, nogle gange taber man, men alt i alt så er tabene størst og jeg tror aldrig, jeg kommer til at genvinde det tabte. Misforstå mig ikke. Jeg elsker spillet, men hvad med alle de strategier? De virker jo ikke bedre, end når man bare smider sine chips helt tilfældigt. Jeg har vundet flere penge ved at satse på min elendige ekskones fødselsdag!”)
Man kan ikke bruge indsatssystemer til at slå roulette eller noget andet spil med tilfældigt udfald. Alle de systemer jeg har beskrevet indtil nu, kan ikke gøre noget overfor husets fordel. Når casinoet sætter spillet op som de gør med roulette, hvor husets fordel er forbundet til hvert eneste væddemål, så taber man uundgåeligt i sidste ende. Man kan simpelthen ikke slippe udenom.
De systemer, der kræver at spilleren satser på mange tal på en gang, gør kun en ting for spillerne: De udsætter spillerens penge endnu mere for husets fordel. Hvis man satser 10 enheder på 19 tal, så satser man i alt 190 enheder. Det kan godt være man vinder halvdelen af tiden, men man taber den anden halvdel. Og nej, det kommer ikke til at gå lige op, for casinoet kommer aldrig til at udbetale dig de reelle odds for hvert enkelt væddemål. Det er da ubehageligt!
CASINO ODDS VS. REELLE ODDS
Ideen er, at du forsøger på at modarbejde kaos med kaos, og det vil give dig positiver resultater. To minusser giver plus. Kort sagt, i et fair spil ville et væddemål på et enkelt tal skulle give 37 til 1 eller 36 til 1, men for det meste giver huset kun odds 35 - 1. Det er det, der skaber husets fordel. På de ydre væddemål, der giver lige penge, vinder huset 20 gange, hver gang spilleren vinder 18 gange på amerikansk roulette. På det europæiske hjul vinder huset 19 gange hver gang spilleren vinder 18 gange. Det giver en fordel til huset på henholdsvis 5,26 procent og 2,70 procent. (Jeg er ret sikker på at du efterhånden er ved at være godt træt af at læse om husets fordel, men det er en vigtig ting at lære.)
Så husk på følgende:
> Hvis du deler dine gevinster lige over og du spiller på halvdelen af tallene, så vinder huset.
> Når du spiller på de ydre væddemål såsom spil på dusin, så vinder huset.
> Deler du væddemålene til lige penge, så vinder huset.
> Køber du en indsatsstrategi som du har set i et blad, så vinder huset.
> Køber du en indsatsstrategi som du har set på internettet, så vinder huset.
Det giver et helt klart billede. Huset har opbygget deres fordel overfor indsatsstrategierne ved at ændre på udbetalingerne. De er gået fra at være rimelige til at være urimelige, og det kan spilleren på ingen måde ændre på. Husets fordel er næsten ligesom økonomisk kviksand.
Husets fordel sikrer, at casinoet altid tjener penge. Alle de spillere, der spiller i hele verden, det være sig i dag, i morgen, næste uge, næste måned og i alle årene fremover, kommer til at donere deres penge til casinoerne, hvis de bruger en indsatsstrategi.
SELVFØLGELIG KAN DU VINDE
Når det er sagt, så betyder det jo ikke, at man aldrig vinder en enkelt dag eller casino-tur og kommer hjem med lidt penge på lommen. Alligevel er det klart, at jo mere du spiller, jo større chancer er der for, at du kommer bagud. Som Ace Rothstein (spillet af Robert De Niro) sagde i filmen Casino: ”I casinoet er hovedreglen: Hold gang i spillet og få dem til at komme tilbage. Jo længere de spiller, jo mere taber de, og vi tager det hele i enden.”
Casino er en forretning. De fixer spillet ved at udbetale spillerne mindre end de burde, så det i sidste ende er til deres fordel. Spillerne kommer på casinoet for at gamble. Men casinoer er ikke gambling. Gambling kan slås med matematik. Spillerne er afhængige af held, men det er casinoerne lige glade med, så de holder matematikken udenfor.
HVIS DU ABSOLUT SKAL TABE, HVAD SÅ?
Der er en enkel tommelfingerregel, der er absolut sand, når man spiller på et online casino, lige meget om du spiller på rouletten eller på et af de andre spil: Jo mindre du satser, jo mindre vinder du på langt sigt. Det er ikke så svært at forstå.
Hvad nu hvis man godt kan lide at spille på rød, ulige og høj på samme tid, og altid satser 10 enheder på hver? Så satser du 30 enheder. Så kan du forvente at tabe 1,58 enhed per omgang på langt sigt, når du spiller amerikansk roulette og 0,81 enhed når du spiller på et europæisk hjul med et enkelt nul. Så meget slider husets fordel på dig og dine penge.
Hvis du spiller 100 omgange, så bliver de tilsyneladende små tab til 158 enheder og 81 enheder. Så er det ikke sjovt længere, med mindre du lider af en syg form for humor.
KONSOLIDER DINE INDSATSER
Hvis du nu besluttede dig for, bare at satse 15 enheder på et af de nævnte væddemål. Så ville du rigtigt nok skære dit forventede tab ned til det halve, fordi du skærer din totale indsats ned til det halve. Man behøver ikke tre indsatser, for at føle begejstringen ved at spille. En indsats er mere end nok.
Prøv at finde et casino der tilbyder ”Overgivelse” eller ”En Prison” på væddemålene til lige penge. Det kan skære dit forventede tab ned med yderligere 50 procent. Det er store besparelser.
Man kan anvende den samme metode på de indre væddemål. Hvis du i stedet for at satse 10 enheder på to tal, satser 15 enheder på et tal, så skærer du dit forventede tab ned med 25 procent.
Bliver spillet værre eller bedre af at man angriber det på denne måde? Jeg ville sige det bliver bedre. Her er hvorfor:
VIGTIGE POINTER
- Man kan ikke slå et tilfældigt spil roulette.Casinoet fikser spillet så man ikke får den udbetaling væddemålet er værd, eller det vinder flere af væddemålene.
- Tilbagebetalingen på den europæiske roulette er 35 til 1 i stedet for 36 til 1 og i stedet for 37 til 1 på det amerikanske hjul.
- Udbetalingerne på de ydre væddemål viser også hvordan casinoerne slår spillerne. Casinoet vinder 19 gange, hver gang spilleren vinder 18 væddemål på det europæiske hjul og 20 gange, hver gang spilleren vinder 18 gange på det amerikanske hjul.
FORVENTNINGENS GLÆDE
Carly Simons sang ”Anticipation” (forventning) burde være casinospillernes yndlingssang. Jeg tror den fulde fornøjelse ved roulette og alle de andre casinospil, mere ligger i hvad der skal til at ske, end det der allerede er sket. Det eneste der måske overgår den fornemmelse, er når man er lige ved at vinde den store jackpot på spillemaskinerne.
Tænk på den forventningens glæde man føler, når man ved, at man skal hen på casinoet om et par dage. Kom nu, jeg vil vædde på, du tænker på alle de mulige gevinster.
Tænk på den forventningens glæde man føler, når man veksler sine første jetoner ognår man lægger den første indsats på bordet. Det føles så godt. Man kan mærke det dybt inde i sjælen.
Man føler en blanding af håb og frygt med den slags forventning. Vinder jeg? Taber jeg? Kuglen triller, ens hjerte slår hurtigere og hurtigere, kuglen falder og begynder at hoppe rundt fra det ene tal til det andet. Hjertet slår endnu hurtigere. Så kommer afgørelsen. Bum! Og så er den omgang forbi.
Man falder til jorden igen. Måske er man lidt glad hvis man vandt, måske lidt ked af det fordi man tabte. Så går man igennem hele bevægelsen igen.
For mange gamblere sker der noget under spillet. Forventningens glæde bliver svagere og svagere jo mere man spiller. Så begynder man at spille på den forkerte måde. Man satser flere og flere chips og mere og mere tilfældigt. Man taber langsomt selvkontrollen.
Man vågner op med tømmermændene næste morgen (efter at have tabt aftenen før) og spørger sig selv: ”hvorfor spillede jeg så meget?” Hvis han eller hun vandt, så åbner vedkommende øjnene med et lettelsens suk. Alligevel gik gambleren glip af forventningens glæde.
VEND DET HELE PÅ HOVEDET
Jeg tror, man skal vende hele det ovenstående scenario. Til helvede med tømmermændene. Vend det hele på hovedet.
Carly Simon synger i sin sang, “Anticipation is keepingme waiting.” Her har hun ramt den helt rigtige tone. For forventningen er nøglen til ægte glæde. Helt uden tømmermænd.
I stedet for at spille hurtigere og hurtigere, så anbefaler jeg, at man spiller langsommere. Udskyd enhver beslutning. Lad dig selv vente. Det vil få forventningens glæde til at stige.
Jeg anbefaler,atdu spiller ind i forventningen, ikke igennem den. Hvis det så betyder, at man kun spiller hver anden omgang, så er det helt i orden. Så længe flammen bliver ved med at brænde. Hvorfor have så travlt?
Følelserne er vigtige når man spiller casino spil. Bedøver man sine sanser er det et spild af tid, følelser og penge.
GØR DIG KLAR TIL DEN BEDST MULIGE ROULETTE STRATEGI
De mere strenge strategier jeg beskriver i de kommende kapitler, skal nok hjælpe dig med at få styr på din indre vildmand eller vildkvinde. De skal også nok hjælpe med at gøre spillet meget sjovere. De skal nok få dit blod til at boble og mindske dine potentielle tab mere end nogensinde før.
Tag alle dine beslutninger som var det den første drink. Smag rigtigt godt på dem. Nyd dem. Lad dem skylle ind over dig med en dejlig fornemmelse.
På den måde får du mest ud af dit spil.
VIGTIGE POINTER
- Forventningens glæde er en af de mest, hvis ikke allermest, fornøjelige fornemmelser ved spil på casino.
- For at undgå at falde i hastighedsfælden, så skal roulettespilleren hele tiden mindske det antal beslutninger han eller hun tager. Dermed holder man også forventningens glæde på et højt niveau.
QUIZ
1. Hvorfor går regnskabet ikke lige op for roulettespilleren, hvis han vinder halvdelen og taber halvdelen af sine indsatser.
2. Hvad er forskellen mellem de reelle odds og så de odds man får på et casino?
3. Når man siger at der er en forventning om at tabe på roulette, betyder det så at alle spillere taber alle omgange? Hvorfor ikke?
4. Hvad betyder det at “afstemme sit spil”?
5. Hvilken følelse gør gambling til sådan en fornøjelig oplevelse?
6. Efter et stykke tid begynder mange spillere at spille hurtigere og hurtigere, ofte med store indsatser. Hvad er det der sker?
7. Den bedste medicin mod overilet spil er at sætte tempoet ned. Hvorfor gør dette også spillet til en langt større oplevelse?
8. Hvilken sanger sang sangen der burde være alle casinospilleres yndlingssang?
9. Hvorfor kan indsatssystemerne ikke slå huset når man spiller på tilfældighedsspil?
10. Hvad er det der kaldes for gamblerens tømmermænd?
SVAR
1. Fordi huset tager en del af gevinsterne fra til sig selv. Det tager simpelthen nogle penge fra spillerens gevinster. Da huset kun udbetaler 35 til 1 på et vindende væddemål i stedet for 36 eller 37 til en, så skal spilleren altså vinde mere end 50 procent af omgangene.
2. De reelle odds er dem hvor begge parter har den samme fordel i spillet. Hvis man får 37 til 1 på et enkelt tal i amerikansk roulette, så får spilleren altså det man kalder for reelle odds. Hvis casinoet på den anden side tager to enheder væk fra gevinsterne og kun udbetaler 35 til 1, så er der tale om ”Casino odds.” Det samme gælder for europæisk roulette.
3. Selv om huset har en fordel på samtlige væddemål på rouletten, så betyder det ikke at spilleren aldrig vinder. Husets fordel æder stille og roligt af spillerens pengebeholdning, men mange spillere oplever perioder med gevinster.Hvis man spiller i lang tid, ender det dog altid med at husets fordel slår spilleren.
4. Hvis du godt kan lide at satse på flere væddemål på en gang, så tag din samlede indsats og minimer den med 25% (eller mere) og sats på bare et væddemål i stedet for. Når du nu satser på et enkelt væddemål, så får du stadig suset, mens du sparer en masse penge.
5. Forventningens glæde er nøglen når man spiller. Det er den der får alting til at flyde.
6. Ligesom folk der drikker alkohol, så bliver nogle spillere langsomt følelsesløse. Så tror de,at de skal spille hurtigere og tage større risici. De tror, at de får mere ud af spillet på den måde.
7. Når man spiller langsomt, så er det ligesom at sippe en ædel drink. Da forventningens glæde er den mest kraftfulde del af oplevelsen, så bliver den endnu større jo længere man venter.
8. Carly Simon
9. Indsatssystemerne kan ikke slå huset i tilfældighedsspil fordi huset altid vinder flere af væddemålene, eller fordi casinoet tager en del af gevinsterne. Det vil for eksempel sige at de ikke udbetaler de reelle odds.
10. En gambler, der mister kontrollen med sit spil og taber en masse penge, vågner ofte op næste dag og undrer sig over hvordan han eller hun kunne være så dum. Selv en god gevinst kan ikke overdøve skammen ved at have mistet ens selvkontrol på casinoet.