• Det grundlæggende i pengehåndtering kan koges ned til at beskytte sine penge, begrænse sine tab, sikre, at man beholder noget af gevinsten og begrænse antallet af chancer, husets fordel har imod dig.

  • Når du gør dette, ændrer du ikke på husets fordel eller skaber ekstra vindende spins, men du sikrer dig, at din bankroll forbliver en smule stærkere, og at du ikke overskrider dine egne grænser.

Pengehåndtering er ikke nogen trylleformular, der kan gøre dig til en stor vinder på spilleautomaterne.

At håndtere dine penge fornuftigt kan ikke ændre på spillenes odds. Du vil nogle gange vinde og stadig tabe oftere, uanset hvor godt du håndterer dine penge.

Men fornuftige teknikker til pengehåndtering kan hjælpe dig med at begrænse tabene i de dårlige tider og med at beholde flere af de vundne, når hjulene og bonusserne er gode ved dig.

Det gør det derfor til en meget vigtig egenskab at kunne håndtere sine penge – dette gælder for enhver, der spiller på spilleautomater.

Teknikkerne, der her er beskrevet, er ikke svære. Mange af dem er ikke mere end sund fornuft. Men de kan gøre en forskel på størrelsen af din bakroll.

 

Tip #1: fastsæt din bankroll, før du spiller

Uanset om du spiller offline eller online casino, bør du have gennemtænkt dine bets for dagen.

Hvis du beslutter dig for, at du har råd til at satse $100 i løbet af dagen, så skal du begrænse dine online buy-ins til ikke at være mere end $100, og tag ikke mere end de $100, du kan spille for, med til et fysisk casino.

Når du først har fastsat din bankroll for dagen, skal du ikke overskride den. Hvis du satser din kapital på $100 og taber det hele, så er det dét. Tag ikke penge andre steder fra. Hold dig fra at spille resten af dagen.

Hvis du enten vinder eller blot aldrig når bunden af din kapital og dermed kan forlænge dit spil, så er det bare fantastisk. Men en del af den fornuftige pengehåndtering inkluderer, at du aldrig må satse penge, som du ikke har råd til at tabe. De penge, du spiller for, skal komme fra et underholdningsbudget og ikke fra det budget, som skal bruges til huslejen, regninger og andre nødvendigheder i livet.

hold dine penge

 

Tip #2: hold dine penge til spilleautomater og andre udgifter adskilt

Dette kan betyde, at du har de penge, du skal benytte til gambling, og de penge, som skal gå til din mad, i hver sin lomme i din pung. Det kan også være, du har dine spillepenge i venstre lomme og de andre penge i din højre lomme.

Uanset hvordan du beslutter dig for at adskille dine midler, bør du aldrig blande dem sammen. Du har allerede sat din spillekapital, og dine frokostpenge er ikke en del af dem. Når det er tid til at holde frokost, vil du stadig gerne kunne bruge dine frokostpenge på at stille sulten.

 

Tip #3: lån ikke penge for at spille

Det gælder især for overtræk af kreditkort. Lånte penge er dyre penge. Meget dyre penge.

De fleste offline casinoer har maskiner, hvor du kan bruge dit kreditkort til at starte et pengeovertræk. Du går derefter til kassererens disk, hvor du underskriver papirer og får dine penge.

Der er et transaktionsgebyr, som afhænger af mængden, du vil låne. Hvis gebyret for et overtræk på $100 eksempelvis er $10, svarer det til at lægge 10 % til husets fordel. For at dagen skal gå i nul, skal du altså smide de $100 på spilleautomaterne og vinde $110.

Dette inkluderer ikke engang den månedlige rente, som din bank opkræver ved overtræk. De kan gå op på mere end 20 % og kan gentages måned efter måned, hvis ikke du betaler hele regningen.

Hvis du betaler renterne og gebyrerne, samt spiller, hvor huset har en fordel, sandsynliggør dette, at du ikke kun vil tabe penge, men også ende endnu længere væk fra, hvor din fastsatte bankroll skulle ligge.

 

Tip #4: prøv et system med flydende gevinstmål og tabsbegrænsning

Gevinstmål og tabsbegrænsninger har været en del af værktøjskassen for spillere på spilleautomater i årtier.

Helt basalt handler det om, at begrænsningerne får dig til at sætte en top og bund. Hvis du har sat din bankroll på $100 for dagen, så er det din tabsbegrænsning. Hvis du taber $100, stopper du der og trækker ikke fra andre midler. 

På samme tid sætter du et gevinstmål. Hvis du beslutter dig for, at du ud fra din bankroll på $100 vil betegne det som en god dag, hvis du kan gå derfra med halvdelen af dette i overskud, vil dit gevinstmål være $50.

Hvad end du når dit gevinstmål eller din tabsbegrænsning, stopper du for dagen. Hvis din spillekapital eksempelvis når $150, hvilket betyder, at du har tjent $50, stopper du der og låser dine gevinster. Hvis kapitalen når nul, har du selvfølgelig ramt din tabsbegrænsning og er også færdig for dagen.

De fleste spillere synes dog, at et fast gevinstmål er for begrænsende.

Hvad så hvis du vinder $50 på dit første spil? Det er nemt nok at gøre med fire ens på mange 25-cent-videopokermaskiner, en stor bonusrunde, en middel progressiv jackpot på en low-limit-videospilleautomat  eller en kombination som eksempelvis tre triplebarrer eller tre 7’ere på en trehjuls-spilleautomat.

I sådan et tilfælde vil du nok ikke gå efter bare ét væddemål. Du har logget ind på online casinoet eller er gået ind i et fysisk casino for at have det sjovt, og det vil du have fortsætter.

spilleautomat-spiller-øje

En måde at forblive i aktion på, mens du stadig benytter dig af solid pengehåndtering, er at lade gevinstmålene og tabsbegrænsningerne flyde, i form af justeringer på både top og bund, hver gang du når et gevinstmål.

Med flydende mål og begrænsninger, er det bedst at indskrænke dit gevinstmål til 20 % af din tabsbegrænsning, i stedet for at sætte fortjenesten på 50 % foran dig med det samme. 

Lad os sige, du har en tabsbegrænsning på $100, og du sætter dit gevinstmål til $20. Hvis du så vinder $20, og din bankroll bliver $120, har du nået dit gevinstmål.

På det tidspunkt skal både dit gevinstmål og din tabsbegrænsning justeres med denne $20 gevinst. Du hæver gevinstmålet til $40, men du forbinder det til din tabsbegrænsning. Begrænsningen forbliver på $100, men det er $100 fra en kapital, som nu står med $120.

Det betyder, at du låser $20, som du kan tage med hjem, selv hvis dit held slipper op, og du taber $100 derfra.

Ved at gøre dette sikrer du dig selv at gå derfra med mindst en del af dit budget, uden at det hindrer dig i at fortsætte med at spille.

Du gør det samme, hver gang du når dit nye gevinstmål. I vores eksempel vandt du $20, og det nye gevinstmål er $40. Hvis du når $40 i gevinst, så hæver du målet til $60, og hæver samtidig også bunden. Hvis du taber $100 fra din nye kapital på $140, så går du derfra med $40 i lommen.

Ideen er, at du sikrer, at du går derfra med en smule flere penge, og ikke giver det hele tilbage til casinoet, hver gang du kommer i en god sejrsstime.

Den præcise mængde af din startkapital og procentdel, du fastsætter som gevinstmål, er op til dig. Der er spillere, som er mere tilpas med 10 % som gevinstmål; andre kan bedre lide 25 eller 30 %.

De små mængder, som du låser, hver gang du når dit gevinstmål, virker måske ikke af meget, men kommer du hjem med $20 mere, end hvad dit budget var på flere af dine casinoture, løber tallene pludselig hurtigt op. Det er i hvert fald bedre end at tabe sine tidlige gevinster til casinoet gang på gang.

 

Tip #5: læg mindst halvdelen af en stor gevinst til side

Tænk på større jackpots som en separat ting fra gevinstmål og tabsbegrænsninger. Sådan sikrer du, at du tager en stor del af pengene med hjem.

Gentag ikke den sørgelige fortælling om en videopokerspiller, som beskrev, hvordan hun fik en royal flush til en værdi á $1.000 på en 25-cents-maskine. Hun besluttede at rykke op på dollarmaskinen for at se, om hun kunne vinde rigtig stort. I stedet tabte hun det hele og gik tomhændet hjem.

Når du vinder en jackpot som i ovenstående tilfælde, er det OK at prøve højere betalingsspil, for at se, om lynet kan slå ned to gange for at få en endnu større jackpot. Men det er også vigtigt at sætte begrænsninger. 

Med en jackpot på $1.000 bør du lægge mindst $500 til side med det samme, som ikke skal røres på resten af din casinotur. 

Det er dit kald i forhold til, hvad du vil gøre med de andre $500. Hvis du vil, kan du prøve et dyrere spil. Hvis du vil sætte en højere tabsbegrænsning, mens du spiller de samme spil, kan du også dette. Det kan også være, du vil lægge en endnu større portion til side og tage din partner med ud at spise, gå i teatret, give det til dine børn eller børnebørns opsparinger eller sætte dem ind på din egen opsparing.

Hvis du er så heldig at ramme en virkelig stor, livsstilsændrende jackpot, som for eksempel multi-million-dollar-udbetalinger på Megabucks, bør du give dig selv en periode til at køle ned i. Hvis du vil gamble med et par ekstra tusinde dollars, er det kun naturligt. Men lad næsten hele jackpotten forblive intakt, indtil du har fået tid til at komme dig over suset, snakket tingene igennem med din familie eller finansrådgiver, og besluttet, hvad du virkelig vil med pengene.

Jackpotten behøver slet ikke at være så stor, før der kommer skatter ind i billedet, og det kræver specielle behov.

I USA, kræver Internal Revenue Service eksempelvis, at casinoer skal have spillere til at udfylde skattepapirer, før casinoerne kan udbetale en jackpot på $1.200 eller mere. Casinoet tilbageholder normalt ikke skattepenge, men det er op til dig som spiller at betale din skat. Af de penge, du hiver med hjem, skal du være sikker på, at du beholder nok til at betale skat.

 

Tip #6: på længere ture bør du opdele dine penge i session-bankrolls

Der er ikke mange følelser, som er dårligere, end hvis man løber tør for penge første dag på en casinotur – og det er en følelse, som millioner af spillere har oplevet gennem årene.

Du vil helst ikke betale kreditkortgebyrer, og du vil heller ikke undgå spilleetagen.

En måde at sikre, at du kan spille indtil den sidste dag, er at dele din kapital op i antallet af dage, turen varer.

casino-tur

Hvis du tager $1.500 med til Las Vegas på en tredages tur, bør du lave et budget på $500 per dag.

Du bør ikke bære rundt på penge, der er øremærket til de andre to dage. Læg dem i sikkerhedsboksen på værelset eller et andet sikkert sted. Så har du stadig penge til dag to og tre, hvis du rammer din tabsgrænse på førstedagen.

 

Tip #7: sænk farten

Jo hurtigere du spiller, des flere chancer har husets fordel for at arbejde imod dig.

Skynd dig ikke. Tag dig tid til at gå rundt i casinoet og udforsk, hvad det kan tilbyde. På vindende spins bør du bruge et par sekunder på at kigge på gevinstlinjerne. Bestil flasker med vand eller andet - det er godt at holde sig hydreret - og snak med tjeneren. Tag ofte pauser.

Du behøver ikke bare at trykke på knappen igen og igen, så snart hjulene står stille. Tag dig den tid, det tager.

 

I næsten 25 år har John Grochowski været en af de mest flittige spilleskribenter i USA. Han rangerer som nummer ni på GamblingSites.com over de 11 bedste gambling-eksperter og hans bog Video Poker Answer Book, er den ottendende mest solgte bog om spil nogensinde.