Jeg boede i New Jersey i de sene 70’ere, da casino-hasardspil blev lovligt i Atlantic City. Casinoerne, der begyndte at åbne i byen, skulle bruge casinodealere. Ret hurtigt blev der åbnet casinoskoler, der lærte de studerende de nødvendige færdigheder for at kunne blive casinodealer.
Man skulle være certificeret af en statsautoriseret dealerskole for at blive dealer på et casino. Offentligheden blev oversvømmet med nyheder, TV, radioudsendelser og reklamer om at blive en casinodealer. Jeg begyndte at lege med tanken om at starte en skole; ikke for at lære spillere at deale i blackjack, men rettere hvordan man kunne slå spillet.
Med min kones opbakning åbnede jeg en skole i Toms River, NJ, i starten af 80’erne; specifikt for at lære spillere, hvordan de kunne blive succesfulde med at tælle kort. Min påstand om at jeg åbnede den første blackjack-skole i New Jersey kolliderer med Jerry Pattersons påstand, som åbnede en skole på omkring samme tidspunkt i Voorhees. Jeg mener stadig, at min blackjack-skole åbnede lidt før hans.
Du tænker måske, at det at åbne en blackjack-skole ikke er nogen stor ting, men dengang var der temmelig begrænset information omkring det at tælle kort i det unikke Atlantic City-blackjack-spil. Jeg havde førstehåndskendskab til spillet, fordi jeg havde arbejdet sammen med en matematiker (Dick) på at udvikle en præcis basal strategi og et system til at tælle kort.
Sidebemærkning: Jeg skrev et 100-siders manuskript, der indeholdt de strategier, vi udviklede for Atlantic City-blackjack-spillet, og indsendte det til et forlag, som var interesserede i at udgive det. Men de var for langsomme i redigeringsprocessen, og snart var der en ny bog hos boghandlerne, der beskrev dette Atlantic City-spil.
Bogen hed ‘Playing Blackjack in Atlantic City’ af Chambliss og Roginski. Den gode nyhed var, at strategierne i deres bog var identiske med dem, vi havde udviklet. Den dårlige nyhed var, at vores forlag annullerede aftalen om at udgive vores manuskript. Lige siden den dårlige oplevelse med dette forlag har alle mine bøger været selvudgivelser.
Det unikke ved Atlantic City-blackjack
Årsagen til, at blackjack-spillet var unikt i Atlantic City, var, at dealere ikke måtte se deres hole-kort for at vide, om de havde en blackjack, indtil efter spillerne havde færdiggjort deres hånd. N.J. Casino Kontrol Kommisionen (CCC), som dengang var regulatoren, der formulerede spillereglerne for alle casinospillene i Atlantic City, ville minimere muligheden for, at dealere og/eller spillere kunne snyde, hvilket var grunden til, de ikke ville have dealere til at se deres hole-kort, indtil efter alle spillere havde spillet deres hånd.
Spillereglerne i Atlantic City tillod også overgivelse, og i forbindelse med den ovenstående regel om at dealere ikke må kigge, havde CCC ubevidst skabt en situation, hvor en spiller kunne overgive en hånd, før dealeren tjekkede for en blackjack. Dette gjorde overgivelse i Atlantic City til en meget spillerfavoriserende regel, så længe spilleren lærte spilstrategien “tidlig overgivelse” at kende.
Den basale strategi om tidlig overgivelses er meget anderledes end strategien med sen overgivelse, hvor dealeren ser sit nedadvendende kort, før spillerne kan begynde deres hånd.
Grundet muligheden for tidlig overgivelse og reglerne om at dealere skulle stå på blød 17, blev det tilladt at fordoble efter et par-split og man kunne fordoble på hvilken som helst startende hånd med to kort, hvilket resulterede i en grundlæggende strategi, hvor spillere have en lille fordel over casinoet uden at tælle kort (hvilket var uhørt på dette tidspunkt).
Ved at tilføje dét at tælle kort i et spil, som havde en tidlig overgivelses-regel, gjorde det meget nemt at slå spillet, og der var en mindre risiko ved spillet sammenlignet med det typiske Las Vegas-spil fra denne tid (f.eks. uden tidlig overgivelse).
Det unikke ved de præcise computersimulationsstudier, som Dick havde lavet, var efter min mening det faktum, at han var oprigtigt blind. Han brugte en af de første RadioShack TR-S 80-computere til at lave sine computersimulationer med et blindetastatur og et stort forstørrelsesglas foran skærmen. Han kørte ofte simulationer hen over natten for at få en rimelig prøvestørrelse og ringede til mig for at informere om resultaterne (internettet var ikke blevet opfundet endnu).
Men tænk sig hvordan tiderne skifter; i dag kan du lave millioner af simulationer på ethvert blackjack-spil på få minutter ved at bruge et hvilket som helst velanset blackjack-softwareprogram.
At have ideen om at starte den første blackjack skole i New Jersey for at undervise i at tælle kort er én ting, men at implementere ideen er noget andet. Jeg var sikker på, at jeg kunne lære elever, hvordan de succesfuldt kunne tælle kort i Atlantic City af to årsager; for det første havde jeg erfaring med at undervise, fra da jeg var kandidatstuderende på University of Maryland, mens jeg fik en doktorgrad i organisk kemi.
Da jeg fik min Ph.D., kunne jeg faktisk ikke finde et job i den kemiske industri, fordi jobmarkedet var så snævert (ca. i 1971), så universitetet tilbød mig en etårig aftale som underviser i kemiafdelingen. At undervise studerende i organisk kemi var en udfordring, og det styrkede helt bestemt mine kompetencer som underviser.
For det andet havde jeg spillet blackjack i Atlantic City i flere år og brugt den basale strategi og korttælle strategierne, Dick havde udviklet, og jeg havde stor succes med at slå spillet. Det var på tide at vise studerende, hvordan de kunne gøre det samme.
Sidebemærkning: det, der også gjorde Atlantic City-blackjack-spillet unikt for korttællere, var, at casinoerne i de tidlige år ikke kunne smide korttællere ud, så de kunne lave nogle meget aggressive spil uden at frygte at blive smidt ud.
Skolen blev til virkelighed
Jeg besluttede endelig at leje en plads i en kontorbygning i Toms River, NJ, til min blackjack-skole. Jeg købte et professionelt blackjack-bord med stole, kort, chips, kortblandere, osv. For at promovere skolen satte jeg reklamer i den lokale avis for et gratis seminar om, “hvordan man vinder i blackjack”, som jeg holdt på et lokalt hotel.
Konferencerummet var fyldt med deltagere, og senere havde jeg min første gruppe af elever skrevet op, som var ivrige efter at lære, hvordan man kunne blive korttæller.
Korttællerkurset, som jeg underviste i, bestod af fire to-timers-klasser delt ud over fire uger. Jeg lærte studerende den præcise standard spillestrategi for Atlantic City, Hi-Lo, korttællesystemet, hvordan de kunne variere deres væddemål og ændre deres strategi baseret på den korrekte optælling, bankroll-krav og risk-of-ruin, fordele ved holdspil samt nogle camouflageteknikker.
De studerende fik opsummeringer på det materiale, jeg havde dækket hver uge, sammen med øvelser, som de skulle lave mellem lektionerne. Under den sidste lektion gav jeg også de studerende mulighed for at komme tilbage til min skole for at blive testet af mig (privat), før de begyndte at spille i Atlantic City, for at sikre, at de spillede og væddede korrekt. Størstedelen af mine elever udnyttede denne private session.
Mens jeg underviste denne store korttællerklasse, underviste min kone holdet “blackjack for kvinder”. Af en eller anden grund havde kvinderne det med at blive skræmt af en mandlig underviser, så min kone havde et flytbart blackjack-bord, som hun tog med hjem til folk, hvor hun primært underviste i den grundlæggende spillestrategi til grupper af kvindelige venner.
Jeg husker ikke, hvor mange studerende jeg underviste på min blackjack-skole, men det var mange. Jeg nød at interagere med eleverne og at undervise en nogenlunde kompliceret færdighed (korttælling) på et niveau, der var forståeligt for gennemsnittet.
Jeg brugte en masse tid på at designe forløbet og justere det på baggrund af den feedback, jeg fik fra eleverne. Skolen var meget succesfuld, men jeg havde en anden undervisningsidé, som jeg var klar til at starte: The Winner’s Circle Casino Gambling Club.
